Positive og negative effekter af computerspil

Forventede og undersøgte positive og negative effekter af computerspil

Har du nogensinde undret dig over hvilke positive og negative effekter der er af computerpspil? Hvad det egentligt gør ved vores sind og adfærd når vi spiller computerspil? Denne artikel præsenterer nogle af de resultater som forskningen har givet os. Undersøgelserne er udvalgt på baggrund af de spørgsmål vi oftest bliver stillet af vores klienter og samarbejdspartnere. En del af de effekter der bliver beskrevet her er negative forventninger, som er blevet afkræftet igennem forskningen.

Vil du hellere lytte? Find vores podcast om emnet her

Computerspil og voldelig adfærd

Dette emne har vist sig som en af de primære omdrejningspunkter for forskningen i effekten af computerspil. Et stort antal artikler har undersøgt sammenhængen imellem af at spille realistiske voldlige spil og voldelig adfærd. Forskningen er blevet samlet i et antal af meta-studier, som beskriver hvilke sammenhænge der egentlig findes. Et af disse metastudier peger på, at der ikke er en statistisk stærk nok sammenhæng imellem computerspilsforbrug og udviklingen af voldelig adfærd. Studiet konkluderer også, at en nuancering af debatten, som også medtager alle de positive effekter som computerspil har på børns udvikling, er vigtigt.

Usammenhængende resultater

En anden artikel beskriver en samling af metastudier. Den viser at studiernes resultater er for usammenhængende til, at kunne bruges til at konkludere på emnet. De henviser til den debat som findes omkring tv udsendelser med voldeligt indhold, der mere klart har vist en sammenhæng imellem voldelige film og voldelig adfærd. Udfaldet af den debat, har været at man har markeret visse film og udsendelser som uegnet for børn og unge. Det er også det, som er sket i spilverdenen, hvor alle spil der bliver udgivet bliver markeret med en ”PG-rating”, som sætter en foreslået alder på hvornår børn kan begynde at spille spillet uden at blive uhensigtsmæssigt påvirket af dette.

Svært af drage konklusioner

Konkluderende for debatten om hvorvidt computerspil afføder en generation af mere voldelige unge er umulig at drage. Til gengæld er det nok også umuligt at komme uden om at computerspil er en stor del af vores samfund. Derfor er det også relevant at det er et emne vi bruger tid på at vejlede, og snakke med vores børn og unge, om. Umiddelbart er der ikke nogen grund til at være mere bange for computerspils effekt på børns voldelige adfærd, end der er til at være bange for tv-udsendelser og films effekt på samme.

Opmærksomhed, arbejdshukommelse og andre kognitive effekter

Nogle effekter computer har, som tv’et ikke har, er udviklingen af visse centrer af hjernen, som har med de kognitive færdigheder at gøre. Nogle overraskende positive effekter fra forskningen i børn og unge som spiller meget computer, præsenteres her.

Opmærksomhed og arbejdshukommelse

Opmærksomhed er en af de vigtigste kognitive komponenter, som er menneskets evne til at fokusere tanke og sanser på et enkelt emne over tid. Computerspil ser ud til at have en effekt på børns udvikling af visuelle opmærksomhedsevne, som har positive følger, ifølge en artikel fra Nature (en af de største videnskabelige tidsskrifter). Børn og unge som får en forbedret visuel opmærksomhedsevne, har også nemmere ved at lære og udvikle deres læsefærdigheder, i blandt andre positive effekter i forhold til akademisk udvikling – se for eksempel artikel fra 2005 her.

Også arbejdshukommelsen ser ud til at blive positivt påvirket af at spille computerspil. I et studie fra 2013, undersøgte forskere hvordan brugen af computerspil der handler om at skyde modstanderen (kaldet FPS – First person shooters) påvirker arbejdshukommelsen. Resultatet viste at personer der var mere erfarne med at spille FPS spil klarede sig markant bedre i opgaver, som handlede om at anvende arbejdshukommelsen hurtigt. I skolen anvender børn og unge arbejdshukommelsen til at bearbejde den nye viden og information de får, og den har en stor indflydelse på hvor godt man forstår det materiale man arbejder med. Der ser altså ud til at være en positiv effekt af computerspil, her.

Andre kognitive effekter

I det samme studie der undersøgte børns aggressive adfærd i forbindelse med computerspil, som er præsenteret ovenover, undersøgtes det også hvordan computerspil havde en effekt på det som hedder den visio-spatiale kognition. Den visio-spatiale kognition er vores evne som mennesker til at forstå og bearbejde de visuelle indtryk vi få udefra. I undersøgelsen viste det sig at der var en sammenhæng imellem en højere kompetence i visio-spatiale opgaver og computerspil. En forklaring kan være at computerspil som oftest består af visuelle opgaver, som skal løses igennem brug af de kognitive færdigheder. Derfor træner computerspil altså også vores hjerne til at være bedre til at bearbejde de stimuli vi får udefra.

En sidste spændende effekt, som computerspil kan have på kognitive faktorer, er udviklingen af beslutningshastighed. Computerspillere, som spiller høj-hastigheds computerspil (såsom CounterStrike, League of Legends, World of Warcraft, etc.) ser ud til at have en forhøjet evne til at træffe beslutninger hurtigere. Blandt andet har et par forskere foreslået en model af effekten af at spille computerspil, hvor de bruger en stor del af modellen på at beskrive netop beslutningsprocesserne. De præsenterer netop hvordan beslutningsprocessen er vigtigt for udviklingen af børn og unges evne til at lære nyt materiale, og indgå i samarbejde med andre, fordi de igennem processen frem til en beslutning er hurtigere til at inddrage den tilgængelige viden omkring dem, end deres jævnaldrende som ikke spiller computer.

Læring og udvikling

I børn og unges udvikling i skolen, trænes deres hoveder i mere end at kunne huske kongerækken. Det essentielle vi får med fra vores skolegang, er ikke længere konkret viden; det vores evne til at tilegne os viden, læsefærdigheder, regnefærdigheder, kritisk sans, og flere andre vigtige effekter, som påvirker at vi kan tilegne os livslang læring. Computerspil er et vigtigt værktøj at lære at udnytte optimalt i denne verden. Det er også baggrunden for hvorfor koncepter som edutainment, gamification og digitalisering er i rivende udvikling.

Inden for de sidste par år er der sket en udvikling i anerkendelsen af disse fænomener, som blandt andet har betydet at både private firmaer (se f.eks. Dansk eSports Uddannelse) og store foreninger, som DGI, har involveret sig og udviklet uddannelser, som sætter undervisere i stand til at udnytte kraften bag computerspil til at bolstre deres undervisning og motivere deres elever.

Et tiltagende digitalt verdensbillede

De effekter som beskrives i afsnittet omkring den positive effekt som computerspil kan have på kognitive effekter, understreger endvidere hvordan computerspils positive effekter er vigtige at høste, for at sætte vores børn og unge endnu stærkere i deres læring og udvikling. Når man begynder, at omfavne de gode ting der kan komme ud af at kombinere computerspil med undervisning, imens man har øje for de negative effekter der kan være, så skaber man en udvikling, der uden tvivl er brug for i et tiltagende digitaliseret verdensbillede.

I en artikel beskriver forfatterne hvordan en af de vigtige effekter af computerspil ift. udviklingen af læringsfærdigheder, er at computerspil er med til at udvikle børn og unges ”digitale færdigheder” (digital litteracy). Disse ”færdigheder” er beskrevet som evnen til at “have opmærksomhed, indstilling og evne til at anvende digitale værktøjer og faciliteter, til at identificere, tilgå, håndtere, integrere, evaluere, analysere og syntetisere digitale ressourcer, skabe ny viden, skabe medie udtryk, og kommunikere med andre, i en kontekst af specifikke livssituationer, således at man kan skabe konstruktiv social handling; og reflektere på denne proces” (Vores oversættelse). Kort sagt, er det en vigtig del af udviklingen i vores læringssystem, at vi gør vores børn og unge til digitale verdensborgere. Her kan computerspil være en god måde at motivere og skabe en læringsarena som kan blive ved med at udvikle sig sammen med de behov der kommer for den digitale tidsalder.

Undgå faldgruberne

Men man må også være påpasselig, ikke at falde i de faldgruber, som der kan findes i brugen af computerspil i undervisningen. En af disse effekter kan være den eksekutive kontrol, som er vores evne til at kontrollere de impulser vi får, i stedet for at udføre handlinger, som ikke passer med vores personlige mål og forventninger. Som mennesker får vi hele tiden en impuls til at gøre noget, som ofte er lyst betoner. Det kan være lysten til at spise pizza, selvom vi er på slankekur. Oversat til skolebørn og unge, kan en nedsæt eksekutiv kontrol være med til at gøre børn mere tilbøjelige til at sige nej til at udføre opgaver, som deres lærer stiller dem, fordi de ikke har lyst til at lave opgaven. Det er uden tvivl en udfordring, som undervisere har haft altid i skolesystemet. Men hvis computerspil er med til at nedsætte evnen til at kontrollere den eksekutive funktion, så vil dette problem måske blive endnu større. Dette ville selvfølgelig være uhensigtsmæssigt. Der er nogle studier som undersøger sammenhængen, dog med blandede resultater. Denne effekt er det vigtigt at undervisere i fremtiden er klar over.

Lyt til vores podcast afsnit omkring gaming her

Digital dannelse

En yderst vigtig positiv effekt ved børns brug af computerspil, er den digitale dannelse. Grundlæggende dækker begrebet over evnen til at kunne begå sig i en digital, online verden, som er i konstant forandring. Computerspil præsenterer den digitale verden på en måde, hvor børn og unge får muligheden for at udforske digitale sammenhænge, mestre digitale hjælpemidler, og som oftest også få et indgående kendskab til hvordan man kommunikere online.

Grimt sprog online

Det er ikke alle der taler lige pænt til hinanden online, hvilket er vigtigt at arbejde med som forældre og uddannelsesinstitution. Men det er stadigvæk en vigtig del af den læring der skal foregå omkring den digitale verden, for barnet, at de stifter bekendtskab med den online kommunikation. På mange måder er afskærmningen af børn, fra et online univers, det samme som at forsøge at kontrollere den kommunikation der foregår på legepladsen i skolen.

Digital dannelse taler selvfølgelig også sammen med mestringen af de digitale færdigheder der skal til, for at kunne begå sig i fremtidens arbejdsmarked. Her er det også vigtigt, at børn for mulighed for at lære og udforske de digitale muligheder og strømninger der findes.

Er du nysgerrig på mere? Læs vores bog her!

Denne bog er nødvendig! Den er vigtig og tidsrelevant, for mange forældre stiller sig selv spørgsmålet om, hvorvidt deres børns forbrug af skærm og de mange timers gaming er skadeligt. Forfatterne tager læseren med på cirka 100 siders rejse dybere ind i dette emne. Bogen er skrevet i et overskueligt, lettilgængeligt sprog, som er virkelighedsnært og dermed også overkommelig at tygge sig igennem. Bogen har talrige gode eksempler, som er spot on i forhold til genkendelighed, og der er gode, skarpe pointer (…). Bogen er velskrevet og giver en god indføring i gamingverdenen. Man kan sige, at det er som en gevinstsikker loot-box. Ved du ikke, hvad det betyder? Så er du nok også i målgruppen for denne bog…

Dea Henriette FranckMagasinet Psykologi

Afhængighed

En stor bekymring for offentlige instanser, sportsforeninger og forældre er hvilke sundhedsmæssige effekter det har for børn og unge, at tilbringe mange timer med at spille computer. Denne bekymring tager oftest udgangspunkt i at børn og unge ofte sidder foran computerskærmen i flere timer ad gangen, og at der er en hvis kultur i computerspils verdenen for, at man kombinerer computerspil med energidrik, sodavand og junk-food. Men hvad siger forskningen på emnet egentlig?

Et mudret billede

I en meta-undersøgelse af 52 artikler, med mere end 40000 deltagere samlet, viser billedet sig at være meget mudret. Undersøgelsen undersøger hvorvidt skærmbrug og fedme hænger sammen, i ungdommen. Resultatet viser at der er en meget lille sammenhæng, som bliver nævnt som værende for lille, til at basere kliniske tiltag på. Altså råder forskerne ligefrem sundhedsprofessionelle til ikke at basere deres råd og vejledning på at fedme og skærmbrug hænger sammen. Det vil dog være en generel vejledning, at man skal kombinere sin skærmtid med en aktiv livsstil, som gør at man kommer ud og rør sig også. Her henviser vi altid til sundhedsstyrelsens nyeste råd og vejledning.

Der er altså ikke, ifølge denne undersøgelse en direkte sammenhæng imellem tid brugt foran skærmen, og udviklingen af overvægt. Men hvad kunne man ellers være nervøs for at computerspil kunne have af effekter på sundheden i vores børn og unge?

Skader gaming børns sundhed?

Når man tænder for spillemaskiner, såsom Xbox’en eller PS4’eren, kan man ofte blive mødt af en advarsel, som advarer folk om, at der kan være visuelle effekter i spil eller andre medier, som kan føre til epileptisk-agtige anfald. Her er bekymringen selvfølgelig helt reel, fordi at mennesker som har tilbøjelighed til at blive påvirket af visuelle effekter, så som strobelys eller lignende, selvfølgelig også kan blive påvirket af lignende effekter i spil og film. Her skriver Joseph Goldstein i et kapital fra ”People @ Play: Electronic Games”, en meget rammende kommentar til emnet. Det noteres nemlig, at flere undersøgelsen har fundet en sammenhæng imellem ”fotosensitive brugere” (altså brugere, som er i risikozonen for at få et anfald på baggrund af visuelle stimuli) og computerspils fremprovokering af anfald. Goldstein noterer sig i hans beskrivelse, at forbud af computerspil på baggrund af denne forskning, ville svare til at forbyde nødder i supermarkeder, fordi nogle få mennesker er allergiske.

Det er en meget lille gruppe der er i risikozonen for at bliver ramt af anfald på baggrund af visuelle stimuli, og denne gruppe er som oftest meget vidende om hvilke situationer de skal undgå for ikke at blive ramt af et anfald. Derfor ser det også ud til at dette problem er blevet afvist som vigtigt for spiludbydere at tage ekstra meget stilling til.

Flere effekter på helbredet og sundheden er også undersøgt i litteraturen, og er muligt at finde frem til på blandt andet den del af PubMed som er offentlig tilgængelig.

Hvornår spiller dit barn for meget computer?

Men det er vor meget tid er det ok at bruge på computerspil?

Det kan være svært at bedømme, hvornår ens barn bruger for meget tid på at spille computerspil. Nemmere bliver det ikke, når der  i medierne bliver fortalt, at det er farligt for vores børn at sidde for meget foran skærmen.

Men virkeligheden er, at leg for vores børn ikke er det samme, som leg var for os.

At sidde foran skærmen og spille, følge youtube-favoritterne eller skrive med vennerne er en stor del af at være barn og ung i dag. Og det behøver ikke at være en dårlig ting. Faktisk tværtimod.

Computerspillene træner børnene til fremtiden

Det er ingen tvivl om, at computere og online kommunikation vil spille en større og større rolle i fremtiden. Via computerspillene trænes børnene til at kunne klare sig i denne fremtid. Derudover er der også nogle helt konkrete positive effekter ved computerspil, som du evt kan læse mere om i denne artikel.

Men hvad med skærmtiden?

Hvor længe må ungerne sidde foran skærmen, før det bliver skadeligt? For der ér vel en grænse?

Og ja, det er der.

Selvfølgelig er det et problem, hvis børnene kommer ud i et egentligt overforbrug. Men den gode nyhed er, at det overforbrug ikke kommer, fordi de i nogle dage sidder længe foran computeren.

I en undersøgelse, du kan læse mere om her, viser det sig faktisk, at igennem de første 1-2 timers skærmtid stiger barnet trivsel støt. Det hygger sig og har det sjovt med at spille.

Herefter begynder trivslen så småt at falde igen, men først efter hele 5-6 timers computerspil er trivslen tilbage ved udgangspunktet. Så der skal altså 7 timers spil eller mere til, for at trivslen begynder at falde til under udgangspunktet.

Det er ret vigtigt at hæfte sig ved, når så mange artikler om den skadelige skærmtid går viralt og spreder panik blandt forældre.

For skærmtiden er ganske enkelt ikke så slem, som den nogle gange bliver gjort til. Faktisk viser samme undersøgelse endda, at gaming er den type skærmtid, der giver den højeste trivsel.

Hvornår er det for meget?

Som psykologer, der arbejder meget med gaming i både familie-sammenhæng og i professionel sammenhæng, bliver vi ofte spurgt om vores anbefaling til, hvor meget tid et barn typisk må bruge på computerspil.

Vores anbefaling er, at 5-6 timers computerspil ikke behøver give grund til bekymring.

Men det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at der jo er stor forskel på både børn og omstændigheder. Som med alt andet skal spilleadfærden ses i en større sammenhæng. Det handler det om at skabe en god balance mellem spillet og de ting, man ellers bruger sin tid på.

Selvom det ikke direkte skader et barns trivsel, så vil det at sidde og spille foran en skærm 6 timer hver dag typisk blive for meget i længden. Men kombineres spillet med andre aktiviteter og anden form for socialt samvær, så er der næppe grund til bekymring.

Her er det i øvrigt vores oplevelse, at det er de fleste børn helt klar over, og at man sagtens kan lave gode aftaler om spilletid med dem. – Men det kræver, at man møder dem med en forståelse i stedet for at fare frem med bål og brand og slukke for computeren, før de overhovedet er kommet i gang med deres spil.

Hvis du er i tvivl, om dit barn har sunde gaming vaner, så kom med på Familien Gaming Dag. Læs mere her: FAMILIENS GAMING DAG

 

Drømmer du (eller dit barn) om at blive professionel gamer?

Astralis og de andre store eSports hold høster den ene succes efter den anden. Derfor er der naturligt nok flere og flere unge, der overvejer mulighederne for en karriere som gamer.

I denne artikel vil du få gode råd til, hvordan du bliver endnu bedre til dit spil. Måske endda blive professionel. For skal du virkelig mestre dit game, kræver det også andet end at sidde foran skærmen …

1. Træn på flere måder

 

Det er klart, at hvis du skal blive virkelig god til dit spil, så skal du også spille rigtig meget. Det kan man ikke rigtigt komme udenom. Men der er forskel på, hvordan du spiller. Typisk deler vi det op i 2 måder:

Du kan enten spille for at vedligeholde dit eksisterende niveau. Det er vigtigt, for det er her, du holder dine evner ved lige.

Men du kan også spille for at blive bedre. Så sætter du dig et nyt mål, og analyserer dig frem til, hvordan du kan nå det.

 

Det er 2 meget forskellige måder at angribe spillet på, og begge dele er vigtige. Så vær bevidst om at skifte imellem de 2.

 

2. Lav noget andet

Vores hjerne er ikke skabt til kun at lave den samme ting hele tiden. Det gør den sløv og slap, hvis den altid sidder og kigger på den samme skærm og spiller det samme spil. – Lige meget hvor udfordrende og spændende det spil, så end er.

 

Derfor er det vigtigt også at komme væk fra spillet, og f.eks dyrke nogle andre interesser. Drømmer du om at blive professionel, kan dit spil også risikere at blive en kedsommelig pligt, hvis ikke du engang i mellem kommer væk fra det.

 

Så kombiner med en anden hobby – måske endda én, som kan være med til at udbygge de færdigheder, du bruger, når du spiller. Vidste du f.eks, at dét at spille et instrument trækker på mange af de samme færdigheder, som du skal bruge, når du spiller computerspil på højt niveau?

 

3. Husk søvnen

På samme måde, som hjernen har behov for afveksling i de ting, den laver, så har den også behov for restitution. Det betyder, at du skal tage din søvn alvorligt, hvis du ønsker at blive gamer på højt niveau.

Derudover supplerer mange gamere på højt niveau også med meditation, mindfulness og gåture i naturen. Både for at holde kroppen i balance, men bestemt også for at give hjernen de vigtige pauser, der gør, at den fungerer optimalt, når du spiller.

 

4. Glem ikke det sociale liv

Jo mere du spiller, jo mere kan du risikere at få al din tid fyldt op med spil-træning i en eller anden form. Men glem ikke at have et socialt liv. Venner og familie er vigtigt. Både at komme hjem til efter enten en sejr eller et nederlag, men også til i hverdagen at være med til at adsprede dig lidt, og få dig til at involvere dig i andre ting end spil strategi.

 

Du kan evt. læse mere om, hvilke byggeklodser, der skal lægges, hvis du ønsker en karriere som professionel gamer her (artikel på engelsk): GÅ TIL ARTIKEL

 

Hvis du har et barn, der er ivrig gamer, og skaber det indimellem konflikter i familien, så tilmeld jer Familiens Gaming Dag. Den kan du læse mere om her: FAMILIENS GAMING DAG

 

Fylder computerspil (for) meget i din familie?

Computerspil er blevet en stor del af de fleste børns liv. Hvad enten der så er tale om små spil på telefonen – eller nogle af de helt store onlinespil som f.eks Fortnite, CS:GO, LoL osv.

At spillene fylder så meget i mange børns liv, har naturligt nok givet anledning til mange artikler om de ting, man skal være opmærksom på ift. spillene. Desværre ofte med det resultat, at computerspil nærmest bliver dæmoniseret og fremstillet som noget, der mest af alt ødelægger de unge mennesker.

Heldigvis er dette langt fra tilfældet.

Der er faktisk ganske meget læring i at spille computerspil. Det har vi bl.a. skrevet mere om her

Computerspil kan være fyldt med faldgruber

Samtidig har mange børn og unge en ganske fornuftig holdning til computerspil, og er helt opmærksomme på, at der også findes et liv udenfor skærmen. Det liv leves ofte i skolen, i SFO’erne og gennem deres fritidsinteresser. Når de så kommer hjem, kobler de af med at sidde og spille.

Når det er sagt, så skal det selvfølgelig også nævnes, at der er faldgruber i gaming. De fleste computerspil er f.eks. opbygget på en måde, så man hele tiden får lyst til at spille videre. Derfor kan det være svært at lægge spillet fra sig, når man først er begyndt – lige som man selvfølgelig også bliver bidt af spillet og af den chat, man måske har gang i med spil-kammeraterne.

 

Find balancen for computerspillene

Netop derfor er det vigtigt, at I som familie får etableret nogle gode aftaler omkring gamingen. Det kan f.eks. handle om:

* Hvor meget må gaming fylde i jeres familie?

* Hvor mange timer må man spille i hverdagene – og i weekenden?

* Skal der være spil-fri dage?

* Gælder reglerne for alle typer spil, altså også de mindre spil på mobilen?

* Er der bestemte tider på dagen, hvor man må spille/ikke spille?

Det kan imidlertid være meget svært at få lavet disse aftaler – og overholdt dem – hvis nogen føler, at det er uretfærdige regler, der bliver presset ned over hovedet på dem.

Omvendt er det vores erfaring fra vores arbejde med både familier og gamere på alle niveauer, at hvis man som familie sætter sig ind i, hvad computerspillene går ud på, og møder barnet eller den unge respektfuldt og med et reelt ønske om at skabe nogle fælles regler for gamingens plads i familien – så kan det sagtens lade sig gøre at nå til enighed.

 

Kom med til Familiens Gaming Dag

Men hvordan får man taget den snak?

Og måske endnu mere presserende: Hvordan kan man som forælder sætte sig ind i alle de facetter af gamingen, som betyder så meget i barnets liv, når man ikke selv er vokset op med gaming på samme måde – og måske slet ikke har interessen for at spille.

En god måde er at deltage i Familien Gaming Dag, som er en heldags workshop i Odense, som vi fra Sund Gaming / Tricas psykologerne afholder. Workshoppen er for hele familien, og her vil I bl.a.:

  • Lære hvordan de fleste computerspil er bygget op og hvorfor er de så fascinerende
  • Opdage hvordan I sammen kan få en ordentlig snak om rammerne for gamingen derhjemme
  • Få konkrete råd og værktøjer til at udnytte computerspillenes positive sider bedre i hverdagen
  • Lave en færdig handleplan for, hvordan Sund Gaming ser ud hjemme hos jeres familie
  • … Og selvfølgelig: Få en rigtig sjov og lærerig dag, hvor I er sammen som familie!

 

Du og din familie er også meget velkomne på workshoppen. Du kan læse mere om dato, pris og indhold her:

 

 

 

Hvornår bliver computerspil skadeligt?

At komme ind på børneværelset og se sit barn sidde fuldstændigt opslugt af et eller andet computerspil, der ser ud til at handle om at skyde og slå ihjel, kan få de fleste forældre til at tænke det værste.

For hvorfor er ens barn så fascineret af de voldelige spil?

Og tager barnet skade af at spille dem?

Kender du til de samme reaktioner, så vil vi meget gerne berolige dig. Der er efterhånden lavet et utal af undersøgelser om børns gaming, og alle viser, at børn ikke bliver mere voldelige af at spille computerspil. Volden fra computerspillene smitter ikke af på virkelighedens verden.

”Jeg tror, forældre altid vil have en bekymring over børns fascination af f.eks. vold. Sådan har det vist altid været. Tidligere handlede det om, hvad de så i fjernsynet, hvilke tegneserier de læste, hvilken musik de hørte osv. Nu er det så computerspillene, der står for skud. Men det er min faste overbevisning, at der ikke er nogen grund til alarm på den konto. Dine børn bliver ganske enkelt ikke mere voldelige af at spille computerspil, og det understøttes igen og igen af forskningen”, fortæller psykolog hos Tricas, Trine Caspersen.

Her kan du læse en forskningsartikel som dykker ned i 1004 børns (og deres forældres) oplevelse med gaming, og hvordan det påvirker deres adfærd. Artiklen viser at der ikke er nogen sammenhæng imellem brugen af computerspil og voldelig adfærd.

Dette skal du i stedet være opmærksom på

Der er imidlertid andre område indenfor computerspillene, som det er en god ide at være opmærksom på som forældre. Det gælder dels, om dit barn begynder at få en form for afhængighedsadfærd, og dels om hvilket sprog, der typisk bruges i de forskellige chatfora.

Hvad angår afhængighedsadfærden, så er der sat nogle meget klare retningslinjer for, hvornår der er tale om afhængighed. Det kan du læse mere om i indlægget her.

I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at er barns skuffelse over pludselig ikke at måtte spille længere, især hvis det lige er midt i noget ekstra spændende, faktisk er en helt normal reaktion. Så kan der måske godt ryge et par sure bemærkninger afsted, men det er ikke det samme som at sige, at barnet er ved at blive afhængigt eller udviser en aggressiv adfærd.

Du kan imidlertid komme meget i møde ved at lave nogle klare aftaler med dit barn om, hvad der er god gaming hjemme hos her – og hvor mange timer, man må spille. Hvordan man i praksis kan lave de aftaler, er noget af det, vi underviser i på Familiens gaming dag. Læs mere her.

Taler dit barn grimmere?

Hvad angår det sprog, der nogle gange bliver brugt, når der chattes i spillene, så er det selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på det. Det kan være nemmere at tale grimt, når det foregår online og man ikke står ansigt til ansigt med andre, og den snak må I meget gerne tage med jeres barn.

En anden god ide er selv at involvere sig i spillet.

Hvis dit barn f.eks. er ivrig Fortnite spiller, så prøv at sætte dig ind i spillet og vær engang imellem med til at spille. På den måde får du en meget bedre fornemmelse af, hvad der egentlig foregår og også af, hvornår og om du bør gribe ind.

Hvis du har svært ved at komme i gang med at spille, så har vi lavet en minikursus i Fortnite for forældre, som du kan læse mere om her.

Kan gaming styrke mit barns kompetencer?

Det er ofte oppe i medierne, hvor skadelige computerspil kan være for hjernen og hvordan spilletid kan blive en forhindring for børns udvikling af dagligdags færdigheder – særligt de sociale. Det er også vigtigt at have fokus på. Men det er ærgerligt, når den type historier spærrer for, hvad der reelt er sandt og falsk ift. computerspil.

For gaming påvirker bestemt ikke kun negativt.

Faktisk viser undersøgelser, at et barns trivsel faktisk kan stige, når det spiller computerspil. Men selvfølgelig skal alt være med måde og computerspillene skal ikke være eneste indhold i dagen.

Hos Tricas synes vi, det er interessant også at se på alle de positive effekter, som computerspillene har. Det betyder ikke, at vi forherliger spillene og synes, at ungerne bare skal have lov at spille i døgndrift. Men debatten bliver forvredet af de mange negative myter. Det gør det svært at få en ordentlig snak med vores børn om, hvad der er fornuftig gaming og hvad, der ikke er.

Derfor vil vi gerne slå fast, at computerspil faktisk gør en masse godt for dit barns kompetencer. I de følgende gennemgår vi 3 af de kompetencer, som gaming er med til at udvikle – men der er mange flere.

 

De sociale kompetencer

Mange computerspil har en indbygget chatfunktion, som ofte bliver brugt flittigt. Her får barnet mulighed for at træne sit engelske, men derudover også sine sociale kompetencer generelt. De lærer at tale med mennesker fra hele verden og dertil kommer al den snak, der foregår offline – i klassen, i klubben, i frikvarteret.

De store spil, som mange kender og spiller, giver faktisk et rigtig godt kit til sammenholdet for mange børn.

Det er så ingen hemmelighed, at bølgerne også kan gå højt, og sproget kan blive grimt. Det kan det også på fodboldbanen i den virkelige verden, men online – hvor der ikke er et ansigt på modtageren – kan det være nemmere at skrue det grimme sprog en tak op. Det skal man selvfølgelig være opmærksom på som forælder og det kan være en god ide, at tage en snak med sit barn om, hvordan kommunikation kan påvirke andre. Hvis dit barn er glad for at spille, kan det også være en god ide at melde dem ind i en esports-forening, hvor der ofte er stort fokus på at holde den gode tone.

Men det er ikke kun forældrene der har et ansvar her – det har spiludviklerne selvfølgelig også. Heldigvis har langt de fleste spil indarbejdet muligheden for at rapportere de spillere som taler grimt eller ligefrem truer de andre spillere. I spil, som League of Legends (LoL) og Fortnite, kan sådan en rapportering hurtigt føre til, at spilleren mister sin konto og skal starte helt forfra! Spiludviklerne er nemlig også interesseret i, at deres brugere opfører sig ordentligt. Dette træner også barnets evne til at indgå i et socialt system, hvor man er afhængig af at opføre sig ordentligt overfor hinanden.

 

Barnets opmærksomhed

Opmærksomhed er evnen til at kunne fokusere sine tanker og sanser på en bestemt ting i længere tid ad gangen. Undersøgelser har vist, at computerspil forbedrer denne evne, hvilket er en meget positiv sideeffekt af spillene. En forbedret visuel opmærksomhedsevne øger barnets evne til at lære og udvikle bl.a. læsefærdigheder.

Samtidigt er gaming som oftest lig med kreativ problemløsning. Så ikke nok med at barnet øger sit fokus, barnet bruger samtidigt en masse hjernekapacitet på at regne ud, hvor de bedst kan løse svære opgaver. Kreativ problemløsning er derfor også en af de kompetencer barnet får trænet igennem gaming.

 

Barnets hukommelse

Den del af hukommelsen, som man kalder arbejdshukommelsen, påvirkes også positivt af computerspil. I et studie fra 2013 viste det sig, at især de spil, der går under fællesbetegnelsen First Person Shooters, er gode for denne del af hukommelsen. Faktisk viste det sig, at børn, der ofte havde spillet den type spil, klarede sig markant bedre i opgaver, hvor man skal bearbejde ny viden og nye informationer.

 

Dette er bare tre af de steder, hvor computerspillene faktisk har en positiv læring i sig. Der findes heldigvis også mange flere.

Hvis du er interesseret i at læse mere om de positive (og negative) effekter ved gaming, så læs med her: https://tricas.dk/positive-og-negative-effekter-af-computerspil/

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du bedst kan hjælpe dit barn med at få en sundt forhold til gaming, så læs meget gerne mere om vores kursus Familiens Gaming Dag her: https://tricas.dk/gaming/gaming-og-familien/

 

Hvornår spiller dit barn for meget?

Hvor meget tid er det ok at bruge på computerspil?

Som forælder kan det være rigtig svært at bedømme, hvornår ens barn bruger for meget tid på at sidde foran en skærm og spille computerspil. Nemmere bliver det ikke, når der flere steder i medierne bliver fortalt, hvor farligt det er for vores børn at sidde for meget foran computeren.

Men virkeligheden er, at leg for vores børn ikke er det samme, som leg var for os.

At sidde foran skærmen og enten spille, følge youtube-favoritterne eller skrive med vennerne er en stor del af at være både barn og ung i dag. Og det behøver ikke at være en dårlig ting. Faktisk tværtimod.

Det er ikke til at komme udenom, at netop computere og kommunikation via online medier vil spille en større og større rolle i fremtiden og via computerspillene trænes børnene til at kunne klare sig i denne fremtid. Derudover er der også nogle helt konkrete positive effekter ved computerspil, som du evt kan læse mere om i denne artikel.

Men hvad med skærmtiden?

Hvor længe må ungerne sidde foran skærmen, før det bliver skadeligt? For der ér vel en grænse?

Og ja, det er der.

Selvfølgelig er det et problem, hvis børnene kommer ud i et egentligt overforbrug, men den gode nyhed er, at det overforbrug altså ikke er noget, der kommer, fordi de i nogle dage sidder foran computeren i flere timer i træk.

I en undersøgelse, du kan læse mere om her, viser det sig faktisk, at igennem de første 1-2 timers skærmtid stiger barnet trivsel støt. Det hygger sig og har det sjovt med at spille.

Herefter begynder trivslen så småt at falde igen, men først efter hele 5-6 timers computerspil er trivslen tilbage ved udgangspunktet. Så der skal altså 7 timers spil eller mere til, for at trivslen begynder at falde til under udgangspunktet.

Det er ret vigtigt at hæfte sig ved i en tid, hvor mange artikler om den skadelige skærmtid går viralt og spreder panik blandt forældre landet over.

For skærmtiden er ganske enkelt ikke så slem, som den nogle gange bliver gjort til. – Og faktisk viser samme undersøgelse endda, at gaming er den type skærmtid, der giver den højeste trivsel.

Hvor længe må mit barn sidde foran skærmen?

Som psykologer, der arbejder meget med gaming i både familie- og i professionel sammenhæng, bliver vi ofte spurgt om vores anbefaling til, hvor meget tid et barn typisk må bruge på computerspil.
Forskningsbaserede retningslinjer er, som nævnt, at enkelte dage med 5-6 timers computerspil ikke behøver give grund til bekymring. Gaming i dette omfang er altså, ifølge undersøgelsen, ikke skadeligt.

Det skal dog bestemt ikke forstås, som en generel anbefaling af, at den mængde daglig spilletid er godt for noget som helst. At noget i et givent omfang ikke er skadeligt, er ikke det samme, som at det er godt. Vi skal altid adskille, hvad vi ved om, hvornår noget kan blive decideret skadeligt og hvornår vi, af andre årsager, ønsker det anderledes. Familiens værdier skal sætte rammen her: Vi ønsker os naturligvis selv samvær med vores børn og unge mennesker, at de er fysisk sammen med andre unge i leg eller fritidsliv, at de lærer at være i deres eget tankeunivers uden skærmaktivitet, lærer at fordybe sig i at tilegne sig viden f.eks. gennem lektielæsning og naturligvis, at de får rørt sig en masse i et sundt og fysisk aktivt liv.

Skal barnet have et sundt og indholdsmæssigt varieret liv i og udenfor familien, er 5-6 timers spilletid slet ikke muligt. Spilletid skal ikke være spildtid!

Husk, der er forskel på børn!

Når det er sagt, så er det imidlertid også vigtigt at understrege, at der jo er stor forskel på både børn, familier og omstændigheder – og som med alt andet skal spilleadfærden ses i den større sammenhæng. Det handler altid om at skabe en god balance i muligheder og vilkår. Både for familien og for det enkelte familiemedlem.

Selvom det, som beskrevet, således ikke direkte skader et barns trivsel, så vil det at sidde og spille foran en skærm 6 timer hver dag hurtigt blive for meget. Men kombineres spillet med andre aktiviteter og anden form for socialt samvær, så er der næppe grund til bekymring.

Her er det i øvrigt vores oplevelse, at det er de fleste børn helt klar over og at man sagtens kan lave gode aftaler om spilletid med dem. Men det kræver, at man først og fremmest kommunikerer direkte med dem om rammerne for acceptabelt forbrug af spilletid, at vi dernæst møder dem med en forståelse i stedet for at fare frem med bål og brand og slukke for computeren, før de overhovedet er kommet i gang med deres spil. Og måske aller vigtigst: at vi involverer os i deres interesse for spillene og måske lader dem lære lidt fra sig.

Hvem ved… måske vi kunne få nogle sjove timer SAMMEN med vores børn foran skærmen. Når de kan blive så grebet af spiluniverser, kunne det jo – i teorien – være fordi, det måske faktisk er ret sjovt at game, når man først får det lært. Og til det formål, er det jo ret så praktisk allerede at have en ekspert i familien!

Hvordan skelner vi mellem sunde og usunde gaming vaner for børn?

Gaming er kommet for at blive

Det er der ikke den store tvivl om. Og der er mange børn, der har kontakt med gaming hver eneste dag. Mere end 90% af børn har, ifølge skolebørns-undersøgelser, kontakt med et videospil minimum en gang om ugen. Derfor er det vigtigt at vi forstår hvad gaming er, hvordan det påvirker vores børn, og hvordan vi kan være med til at gaming bliver en positiv indvirkning i vores alles liv.

Derfor er det vigtigt at vi som forældre lærer at skelne imellem sunde og usunde gaming-vaner for børn. Det handler ikke om, at man lærer hvilke spil som er skadelige, og hvilke der ikke er. Der findes nemlig ikke tilstrækkeligt forskning der peger på at visse spil er mere skadelige end andre. Der er en del kontrol over netop hvordan spil kan påvirke børn. Vi anbefaler at man læser lidt op på et givent spil, før man køber det til sit barn. Der står ofte en ”PEGI rating”, som angiver hvor gammel spiludvikleren anbefaler at barnet er, før de spiller spillet. Vi anbefaler at man holder sig til dette.

Det der er mere vigtigt, end hvilket spil der spilles, er hvordan spillet spilles. Det handler altså om den adfærd som barnet udviser i forbindelse med spillet. Det er den vi som forældre skal vurdere om er en usund eller sund vane, som barnet har med sin gaming.

Adfærd omkring gaming

For at gøre det så let som muligt at orienterer sig i artiklen har vi beskrevet nogle overordnede vaner herunder. De beskrives løbende ud fra hver kategori af adfærd, som nævnes herunder. Det er dog vigtigt at læseren er opmærksom på, at det ikke er et ”diagnose-værktøj”. De gør os altså ikke i stand til at sige om ens barn har gaming-problemer eller ej. Mange af vanerne er ikke enten usunde eller sunde. Det er derimod information til dig, som gerne vil have en god dialog med dit barn omkring den gaming-adfærd de udviser. Det er nemlig det vi ved virker, når vi skal skelne imellem sund og usundt i gaming.

Sunde og usunde vaner

Når vi trævler os igennem forskningen på hvad sunde og usunde gaming-vaner er, møder vi mange forskellige forslag. Der er også meget forskning der peger i hver sin retning. Men når vi sætter vores lid til de forskningsartikler, som samler data fra flere tusinde mindre forskningsstudier og sætter dem sammen, ser vi at der er meget få tal der viser noget præcist.

Disse forskningsartikler bliver kaldt ”metareviews”, fordi de ser ”ovenfra” på hele ”forskningslandskabet”. De viser os overordnet, at der ikke er noget definitivt svar på hvad der er sunde gaming vaner. Hvis man vil vide mere omkring de positive og negative faktorer som vi rent faktisk kan se ud af forskningen, henviser vi til vores artikel her: Positive og negative effekter af computerspil. Der findes dog ingen konkret liste over sunde og usunde vaner, fra forskningen.

Fordi der ikke er noget entydigt svar på hvad der er gode gaming-vaner, må vi i stedet se på hvad vi kan tolke ud af det tal vi har tilgængelige og generel psykologisk teori. Det er udgangspunktet for de områder vi har undersøgt herunder.

Kommunikation omkring gaming 

Når det kommer til hvordan børn taler om deres interesser, er gaming ikke så meget anderledes end alle andre interesser. Kommunikation er en stor del af børns læring og deres trivsel. Det er vigtigt for et barn at kunne udtrykke sig omkring deres oplever og interesser. Det er med til at de lære at tilpasse deres adfærd, når forældre og børn taler sammen om de ting der er sket.

Når det kommer til gaming, er dette endnu en interesse, som barnet gerne vil kunne udtrykke sig omkring. Dermed kan forælderen også hjælpe barnet med at lære af deres gaming adfærd. Mange forældre har spurgt os, om man skal kunne forstå gaming for at kunne kommunikere omkring det med sit barn. Vores svar er som regel at det ikke skader, at vide lidt om gaming. Men det er ikke en nødvendighed for at kommunikere omkring gamingen, at man er ekspert. Tænk i stedet over det på denne måde: du har en ekspert derhjemme (måske flere!). Barnet er eksperten i dette spil. Og ligesom du ville spørge en ekspert til råds i andre sammenhænge, anbefaler vi, at du lærer om spillet, ved at tale med dine børn om det (og meget gerne lader dem vise dig spillet!).

For at være opmærksom på at kommunikationen foregår på en god måde, kan du kigge efter ting som:

  • Er barnet motiveret for at fortælle om de oplevelser de har haft i spillet, samt de resultater de har lykkes med?
  • Er barnet positivt stemt, når de afslutter spillet? Hører i som forældre positive udråb fra værelset?
  • Hvordan håndterer barnet når det ikke går som forventet i spillet? Er reaktionen ude af proportioner, er det vigtigt at man får talt om hvorfor det påvirker barnet så meget.
  • Fortæller barnet om sin motivation for at komme ind og spille med sine online-venner igen?

Det er generelt vigtigt for barnets kommunikation omkring gaming, at de reaktioner de har på spillet er passende med hvad der sker i spillet. Det er ikke usundt at kunne være træt af, at man tabte en kamp. Det er heller ikke usundt at der en gang imellem ryger en finke af fadet, når man igen taber til den samme boss for 10. gang i dag. Men det er usund adfærd, når begynder at banke huller i væggen, eller smadre sit tastatur.

Hvis barnet begynder at kommunikerer ekstremt, eller ligefrem udøve voldelig adfærd, er det vigtigt, at man får talt om hvad det er der sker. Giv situationen lidt tid til at koge af, så der er ro på i hovedet igen. Få så spurgt nysgerrigt ind til, hvad det er der foregår i spillet, som får det til at gå så galt. Vær nysgerrig, og vær tålmodig. Forsøg at forstå det der bliver sagt, eller måske endda få barnet til at vise det i spillet. Få talt om at det er helt OK at man har følelser, men at det er alt for voldsomt, når det ender med, at man råber og skriger, eller smadrer et keyboard.

Lav eventuelt en strategi sammen med barnet for hvad der skal ske, når det bliver så frustrerende. Måske skal de komme ind og snakke med jer om det. Måske skal de slukke computeren, og gå en tur.

Overforbrug er i alle tilfælde skidt for os

Der har så vidt vi ved, aldrig været noget her i verden der var godt at gøre for meget. Om det så handler om at drikke vand, lave motion, ryge eller spille computer, så er overforbrug skidt for os.
Det betyder at vi skal finde ud af, hvornår gaming går hen og bliver for meget. En glimrende artikel til dette formål er udgivet i tidsskriftet Nature d. 28. nov 2018 (et af de mest anerkendte tidsskrifter for forskning verden over). I denne artikel vises en graf der beskriver hvornår skærmtid af forskellig art, påvirker unge menneskers trivsel.

På grafen kan vi se at trivsel generelt først stiger igennem brug af skærmtid, indtil omkring 1-2 timer, hvor trivslen ser ud til at falde støt. Det man skal være opmærksom på er dog, at trivslen falder meget beskedent (skalaen går fra 12-72). Selv ved et forbrug på 7 timer, er trivslen kun faldet til omkring 44, hvor den på sidst højeste i denne skala ligger på omkring 49. Dette tyder altså på, at selv op til 7 timers skærmtid ikke er overordentligt problematisk for trivslen. Faktisk er faldet i trivsel kun 6%, fra 49 til 44 (ud af en skala på 60 point: 12 til 72).

Oven i, at grafen viser at skærmtid ikke er så slemt, som visse medier maler det til at være, kan vi også se at computerspil faktisk giver en generelt højere trivsel, end de andre skærmtids-målinger. Dette taler altså for at gaming er en af de bedste måder, at være foran skærmen på.

Men vi kommer ikke uden om, at overforbrug af gaming stadig påvirker trivslen negativt. Det ser ud som om, at vi skal være ekstra opmærksomme på forbruget af computerspil, når det overstiger de 5-6 timer. Grunden til vi sætter denne grænse er, at grafen viser en indledningsvis stigning i trivsel ved brug af computerspil i op til en time. Herefter falder kurven, men kommer faktisk først under udgangspunktet omkring 5-6 timers daglig brug. Det tyder altså på computerspil kan være gavnligt for trivslen når de unge spiller imellem 1 og 5-6 timers dagligt.

Vi skal selvfølgelig være opmærksom på, at overstående er ”korrelationer” ud fra et stort statistisk materiale. Der er selvsagt stor forskel på et barns gaming vaner, hvis de spiller 1 time, eller hvis de spiller 6 timer. Overstående understreger igen, at det er vigtigt at vi er opmærksomme på netop vores barn, og hans/hendes kontekst, for at forstå hvordan gaming netop påvirker ham/hende. Overstående forsikrer os dog om, at der ikke er en ”epidemi af gaming-problemer”, som ellers kan være indtrykket man får fra nogle medier.

Sociale vaner omkring gaming

En stor del af de spil der spilles mest, er grundlæggende sociale (fortnite, LoL, PUBG, Fifa, etc.). Mange unge gamere bruger også en stor del af deres tid omkring spillene med at snakke med hinanden om spillet. Desuden kan man igennem mange spil møde et væld af mennesker, fra alle afkroge af verden. Der er altså god grund til at kigge på de sociale vaner barnet tilegner sig i sin gaming.

Det er ikke nogen hemmelighed, at man ofte hører om spil, hvor der bliver talt grimt til, og om, hinanden. Det er ligesom på fodboldbanen, hvor der også ofte bliver råbt nogle ”spændende” ting – både på banen og i omklædningsrummet. I gaming-adfærden skal vi bare være opmærksomme på, at der ikke er et ansigt på modtageren, og det derfor er endnu nemmere for de unge mennesker, at få sagt nogle grimme ting. Den sociale konsekvens, som man oplever når man ser hvordan ens grimme udtalelse påvirker det andet mennesker, findes nemlig ikke på sammen måde online. Man ser nemlig ikke hvordan modtagerens ansigt, krop eller adfærd påvirkes af de grimme ting der bliver sagt.

Man kan derfor være opmærksom på at prøve at få talt med sit barn omkring hvordan der kommunikeres, og hvordan de selv oplever det. Vi vil selvfølgelig ikke opfordrer til, at man skal lade sig barn svine andre til, eller på nogen måde mobbe andre. Men vi vil mene at det er vigtigt at man er opmærksom på, at der er mange af de ting der bliver skrevet, som ikke nødvendigvis er ment så voldsomme som de lyder. Derfor er det essentielt at man får talt med barnet omkring hvad de oplever deres kommunikation gør ved andre, og hvordan andres kommunikation påvirker dem.

Igen handler det om, at man hjælper barnet med at få tilpasset deres kommunikation og sociale adfærd til den måde, som i gerne vil være som familie.

Vennerne

En anden side af det sociale omkring gaming er vennerne, som der spilles med. Ligesom med så mange andre faktorer i et barns opvækst, er der mange områder, hvor barnet kan have forskellige venner og relationer.
Det samme er gældende for gaming. Nogle har mange venner, de spiller mange forskellige spil med. Andre spiller mange forskellige spil, hvor de har forskellige venner. Alt i alt, er den online verden omkring gaming, på mange måder en afspejling af den almindelig verden.

Vi opfordrer til, at man får gjort gamingen social i hjemmet. Hjælp børnene med at lave aftaler om at de sætter sig sammen og spiller computer i samme rum. Få dem meldt ind i Danmarks spirende esports-foreningsliv. Så får de både træner på, og muligheden for socialt fællesskab med mange andre unge der spiller. Desuden har de fleste esports foreninger nogle gode værdier, som de giver videre til de unge, igennem undervisningen, og kulturen i klubben. Fuldstændigt ligesom i den lokale sportsklub.

Ligesom det er med de fleste sportsgrene, er det sundt for børn at dyrke deres gaming sammen med andre ligesindede. Det er heller ikke sjovt at spille fodbold alene, i særlig lang tid. Ved at man får gjort det socialt, gør man også gamingen til en ”social-arena”, hvor børnene bedre kan lære sammen. Læs eventuelt vores artikel om gaming som fællesskab forstærker her. Vi har også skrevet en artikel om at hjælpe ensomme unge fra ”kælderen til foreningen” her.

En afsluttende kommentar

Gaming er en interesse som så mange andre. Det er dog en interesse, som stort set alle børn har en tilknytning til. Derfor skal vi tage gaming enormt seriøst.

Når vi prøver at skelne imellem sunde og usunde vaner for gaming, er det essentielle at vi ser på hvad der giver udvikling, frem for hvad der giver dårlig adfærd. Svaret på hvordan vi skelner skal findes i hvordan vi håndterer den adfærd børnene har, sammen med dem. Hvis vi får talt om hvordan barnets adfærd passer med deres oplevelser, kan vi hjælpe dem med netop at tilpasse denne adfærd så den bliver balanceret.

Derfor er det vigtigt vi indgår i dialogen med vores børn omkring hvad der er sunde og hvad der usunde vaner. Det er vigtigt at vi ikke ”dæmoniserer” gaming. Hvis vi gør det, risikerer vi at både vi selv og barnet sætter et skjold op, imod at få talt om det.

I stedet må vi forsøge at forstå hvad det er som foregår i barnets liv. Tage deres interesse i gaming seriøst. Hjælpe dem med at forstå hvordan de bedst kan håndtere gaming.

Skelnen imellem usund og sund gamer adfærd ligger altså hos familien. Den ligger i hvordan i gerne vil have det sammen, og hvordan i gerne vil definere hvad der er godt og skidt hos jer. Det ligger altså i jeres kommunikation. Vores erfaring er, at den åbne dialog omkring gaming, er den dialog der bærer frugt. Men inspiration fra det vi har beskrevet ovenover, kan I stå stærkere sammen i jeres kommunikation omkring gaming i hjemmet.

Er computerspil reelt et problem for dit barn?

Sindene kan nemt komme i kog, når talen falder på børn og unges forbrug af computerspil og ikke sjældent bliver artikler om, hvordan vores børn tager skade af spillene, delt i rigt mål på de sociale medier.

Og ja, der er helt bestemt problemer ved computerspil, som vi skal kunne tale om – åbent, respektfuldt og nuanceret. Men der er også mange fordele ved computerspillene, som vi ikke må glemme at tage med, når vi taler om problemerne. Ellers kommer vi aldrig til at finde en fælles forståelse, og vi risikerer at sætte de unge helt af i en debat, der aldrig afspejler den virkelighed, de selv oplever.

Fordele ved computerspillene

For at forstå de største fordele ved computerspillene er det vigtigt at huske på, at vores læring i skolerne ikke længere foregår ved at være udenadslære. I stedet handler det om evnen til at samarbejde, problemløsning, beslutsomhed, fleksibilitet i strategivalg mm. Og en lang række undersøgelser har vist, at computerspil faktisk understøtter netop disse kognitive færdigheder.
Derudover lærer barnet igennem spillene – især de spil, der har en chatfunktion – hvordan man begår sig i den digitale verden. Noget, som er af meget stor vigtighed for deres fremtidige liv, hvor digital kommunikation i en eller anden henseende vil spille en stor rolle.

Vi ved, at gaming kan bidrage til udvikling af mange anvendelige færdigheder, som det vil spænde for vidt at gennemgå i denne artikel. Men jeg tænker at vende tilbage med mere om emnet i et senere indlæg. Men har du brug for mere viden nu, tjek eventuelt uddybende artikler på www.tricas.dk, hvor vi har sammendraget nyeste forskning samt praksiserfaring på området.

 

Hvor skal gaming-grænserne sættes?

Men det store spørgsmål er selvfølgelig stadig, hvor grænserne skal sættes. Når grænserne handler om alkohol, rygning, kærester, sex og den slags, har vi som forældre selv nogle erfaringer, som vi kan basere vores grænser på. De kan sagtens være forskellige fra familie til familie, men vi står ofte mere sikkert i vores grænsesætning, fordi vi har en erfaring at trække på.

Det har de færreste af os, når det kommer til gaming.

For de fleste gamer forældre er der tale om et helt nyt land, som vi knap nok kender indgangen til. Derfor bliver det også sværere at sætte grænser – og ikke mindst at hvile i vores holdning og stå fast på, at det altså er sådan hér, vi gør i vores familie.

I familier er vi jo, som de voksne vi er, heller ikke altid enige. Faktisk som oftest langt fra! Fars og mors grænser kan være super forskellige. Erfaringsgrundlaget super forskelligt. Og holdninger super forskellige. Som med alt andet så naturligvis også, når det kommer til gaming og omfanget af skærmtid generelt. Og som med alt andet i familier kan og skal vi kunne mødes på midten. I al forhandling hjælper viden og praksiserfaring, så anbefalingen vil være: søg viden og erfaring. Leg og lær – gerne sammen med dit barn.

Nemt at blive skræmt

Samtidigt med at mange af os er på udebane, når det handler computerspil, så er de fleste af os også vokset op i en tid, hvor leg var lig med udendørs aktiviteter.
Vi synes, at rigtig leg foregår på en fodboldbane, i skolegården, i villakvarteret – og under alle omstændigheder sammen med venner at kød og blod. Derfor er det også nemt at blive skræmt, når vi oplever at vores børn hellere vil sidde ind og spille fremfor at løbe rundt og lege udenfor.

Men her skal vi huske på, at computerspillene er en ny form for leg. Den eksisterede ikke på samme måde dengang, de fleste af os var unge, men det betyder ikke, at vi blot skal kaste det væk og underkende gaming som noget underlødigt og ligegyldigt. For det er det ikke. Men som med alt andet her i livet skal det behandles med fornuft og balance.

 

Hvornår bliver gaming et problem?

WHO har lavet en række retningslinjer for, hvornår man lider af gaming-disorder, altså hvornår man er blevet afhængig af computerspil:

  1. Man mister kontrollen over sit forbrug (hvornår, hvor meget, hvor længe, besvær med at afslutte)
  2. Man prioriterer gaming over andre aktiviteter (skole, venner, familie)
  3. Gamingen har en negativ effekt på normale sundhedsfaktorer (søvnmønster, sundhed, fysisk aktivitet mv)

For at diagnosen kan stilles, skal symptomerne være til stede i over 12 måneder eller være særligt grelle

Men disse retningslinjer åbner jo stadig op for en hel del fortolkning. For hvornår mister barnet kontrollen over sit forbrug – og hvornår bliver det bare vredt, irriteret eller skuffet over ikke at måtte spille mere. En følelse, der jo sådan set er helt okay at have, hvis man lige sidder og er optaget af noget. Adfærd er en kompleks størrelse, der kan tolkes uendeligt på, når man først bliver bekymret.

Men at tjekke sit barns trivsel behøver ikke blive gjort til raketvidenskab:

  • Se på dit barn. Som forælder er du altid klogest på netop dit barn! Hvad fortæller din intuitive mavefornemmelse? Har dit barn det godt?
  • Reager hvis dit barn ændrer adfærd. Du skal ikke sammenligne dit barn med andre børn, men med barnet selv. Er dit barn, som det nu engang altid har været?
  • Husk at der kan være mange forskellige grunde til mistrivsel hos et barn. At der er sammenfald af symptomer betyder ikke, at vi kan konkludere, at der er årsagssammenhæng. Det er vigtigt at analysere situationen i stedet for at lade sig styre af en følelse, inden du griber ind. De fleste børn kan besvare belysende spørgsmål, hvis du formulerer dig direkte og præcist. Brug gerne lidt forberedelsestid på at finde ud af, hvad du gerne vil have af information fra dit barn og på at formulere det gode spørgsmål.
  • Tro på dig selv. Det er dit barn og din familie. Det er dig, der skal sætte rammen. Mangler du inspiration eller sparring er det en god idé, at finde professionel hjælp udenfor netværket.

 

 

Fra tanke til handling!  – Hvordan får gaming en sund plads i familiens hverdag?

Hos Tricas Psykologerne arbejder vi med sund gaming. Vi tilbyder viden, workshops og rådgivning for alle i familien når gaming skal have en fornuftig plads i hverdagen. Vores tilgang til hvad sund gaming er bygger altid på nyeste teoretisk viden.

Vi ser det som vores vigtigste opgave at omsætte forskningsbaseret viden til let tilgængelige hverdagstiltag, som er nemme at gennemføre i et travlt familieliv når målet er trivsel for alle i familien. Vores tilbud dækker både når gamingvanerne er sunde og når de er blevet usunde.

Gaming er kommet for at blive. Det er en international sportsgren med millionpræmier. Frygt og eller uvidenhed for det, vi som voksne ikke helt forstår skal helst ikke manifestere sig i ubegrundede restriktioner, men bliver gamingadfærden usund, skal der naturligvis gribes kompetent ind. Vi bør kombinere nyeste viden indenfor udviklingspsykologien, positive såvel som negative effekter ved gaming samt hvad vi ved om udvikling samt håndtering af misbrug og misbrugsadfærd for at få faktabaseret overblik og holde fokus på målet med enhver intervention.

Hos Tricas Psykologerne forsøger vi med ovennævnte tilgang helt simpelt at:

  • skelne mellem sunde og usunde gamingvaner
  • forebygge mistrivsel for den enkelte og for hele familien
  • hjælpe, når noget er gået galt

Vi glæder os til at tackle gaming på en positiv måde sammen med jer!