Oplæg og Workshops Om Sund Gaming

Har I brug for inspiration til at komme igang med at arbejde med gaming?

Gaming er leg, og leg kan vi strukturere til læring

Gaming er kommet for at blive. Det har indtaget børneværelser over hele verden. Det bliver talt om i klasserne, i fritids-tilbudende og endda ved spisebordet. Hvordan kan vi udnytte dette enorme potentiale? Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem?

Igennem flere år har vi indsamlet forskning på området. Vi har opbygget erfaring igennem samarbejder med skoler, esports-foreninger og samtaler med familier landet over. Denne viden kommer blandt andet til syne i vores udgivelser fra Sund Gaming. Det er også denne viden og erfaring vi baserer vores oplæg på.

Samtidigt ved vi, at vi bliver nødt til at forstå jeres virkelighed for at vi kan sætte vores viden i spil, sammen med jer. Derfor vil vi tage kontakt til jer, og forstå mere om jeres situation, og bruge denne viden til at tilpasse vores oplæg, så det giver mest muligt mening for jer. Et oplæg fra Sund Gaming er altså vores viden oversat til jeres hverdag.

Se vejledende priser herunder

Alle oplæg og workshop tilpasses jeres virkelighed. Vi kommer på besøg eller ringer sammen med jer i god tid inden oplægget, og bliver enige om præcis hvad I har brug for.

  • Gode-Gaming-Vaner (til eleverne) - 60-90 minutter, inkl. workshop
    10000,-
    I dette oplæg sætter vi fokus på de ældre klassers brug af gaming. Det er ingen hemmelighed, at over 90% af vores børne-generationer bruger mange timer foran computeren hver uge, og en stor del af de timer går med gaming. Men hvordan får vi egentlig gode vaner? Hvad er for meget og for lidt? Hvordan kan vi forklare det i øjenhøjde med de unge mennesker?

    Dette oplæg holdes af vores psykologer, som selv har gamet tusindevis af timer. Vi har førstehånds erfaring med gaming, samt stor indsigt i forskning og praksis omkring hvordan vi undgår at gaming bliver en negativ interesse. Det er denne ekspertise der gør, at vi kan nå ind til de unge mennesker på en måde, så de får budskabet med, uden at de føler sig talt ned til.

    Kontakt os altid for et tilbud der passer ind i jeres virkelighed! Både tid og pris tilpasses hvad I har brug for.

  • Fyraftens-møde (henvendt til personalet) - 45-60 minutter.
    8000,-
    Der kan være mange årsager til at arbejde med gaming. Men det kan være svært at finde hoved og hale i muligheder, og undgå faldgruberne. Derfor afholder vi fra Sundgaming fyraftens-møder, hvor vi skaber overblik over hvad gaming er, og hvordan det kan bruges i undervisning og som pædagogisk værktøj. Dette oplæg giver overblik og inspiration, men ikke konkrete værktøjer. Oplægget er et godt udgangspunkt for et videre forløb, hvor vi sammen finder ud af, hvad I har brug for på netop jeres skole, for at komme igang med at bruge gaming på en udviklende måde.
  • Oplæg i forbindelse med forældremøde - 45-90 minutter, inkl. spørgsmål/debat
    8000,-
    Det eneste der er flere af på en skole, en børn, er forældre. I dette oplæg i forbindelse med forældremøde sætter vi fokus på børns gaming adfærd. Der skabes grundlæggende viden om gaming, og gives forslag til måder at håndtere det på i hjemmet. Det er med henblik på både at undgå det negative effekter af gaming, samt skabe positive effekter af gaming.

    Forældrene går fra sådan et oplæg med inspiration og forslag til værktøjer, som de kan tage med hjem og bruge med det samme.

  • Oplæg i forbindelse med konference - 60-90 minutter, inkl. spørgsmål/debat
    10000,-
    Holder I konference for undervisere og pædagogisk personale? Så gør som bl.a. ADHD foreningen har gjort, og få Sundgaming ud og holde oplæg omkring hvordan vi kan udnytte potentialet i gaming. Kontakt os for et uforpligtende tilbud, tilpasset emnet for jeres konference.
  • Ud-af-huset oplevelser - Hvad har I brug for?
    2500-25000,-
    Vi tilbyder ud-af-huset oplæg/workshops i forbindelse med vores samarbejdspartnere. Om det er personale gruppen der har brug for inspiration, eleverne der har brug for en oplevelse ude af huset eller ledelsen der skal prøve kræfter med CS:GO som teambuilding er vi behjælpelige. Vi sørger for alting – I skal bare dukke op på adressen med gå-på-mod!

    Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Send os en mail her