Fylder computerspil (for) meget i din familie?

Computerspil er blevet en stor del af de fleste børns liv. Hvad enten der så er tale om små spil på telefonen – eller nogle af de helt store onlinespil som f.eks Fortnite, CS:GO, LoL osv.

At spillene fylder så meget i mange børns liv, har naturligt nok givet anledning til mange artikler om de ting, man skal være opmærksom på ift. spillene. Desværre ofte med det resultat, at computerspil nærmest bliver dæmoniseret og fremstillet som noget, der mest af alt ødelægger de unge mennesker.

Heldigvis er dette langt fra tilfældet.

Der er faktisk ganske meget læring i at spille computerspil. Det har vi bl.a. skrevet mere om her

Computerspil kan være fyldt med faldgruber

Samtidig har mange børn og unge en ganske fornuftig holdning til computerspil, og er helt opmærksomme på, at der også findes et liv udenfor skærmen. Det liv leves ofte i skolen, i SFO’erne og gennem deres fritidsinteresser. Når de så kommer hjem, kobler de af med at sidde og spille.

Når det er sagt, så skal det selvfølgelig også nævnes, at der er faldgruber i gaming. De fleste computerspil er f.eks. opbygget på en måde, så man hele tiden får lyst til at spille videre. Derfor kan det være svært at lægge spillet fra sig, når man først er begyndt – lige som man selvfølgelig også bliver bidt af spillet og af den chat, man måske har gang i med spil-kammeraterne.

 

Find balancen for computerspillene

Netop derfor er det vigtigt, at I som familie får etableret nogle gode aftaler omkring gamingen. Det kan f.eks. handle om:

* Hvor meget må gaming fylde i jeres familie?

* Hvor mange timer må man spille i hverdagene – og i weekenden?

* Skal der være spil-fri dage?

* Gælder reglerne for alle typer spil, altså også de mindre spil på mobilen?

* Er der bestemte tider på dagen, hvor man må spille/ikke spille?

Det kan imidlertid være meget svært at få lavet disse aftaler – og overholdt dem – hvis nogen føler, at det er uretfærdige regler, der bliver presset ned over hovedet på dem.

Omvendt er det vores erfaring fra vores arbejde med både familier og gamere på alle niveauer, at hvis man som familie sætter sig ind i, hvad computerspillene går ud på, og møder barnet eller den unge respektfuldt og med et reelt ønske om at skabe nogle fælles regler for gamingens plads i familien – så kan det sagtens lade sig gøre at nå til enighed.

 

Kom med til Familiens Gaming Dag

Men hvordan får man taget den snak?

Og måske endnu mere presserende: Hvordan kan man som forælder sætte sig ind i alle de facetter af gamingen, som betyder så meget i barnets liv, når man ikke selv er vokset op med gaming på samme måde – og måske slet ikke har interessen for at spille.

En god måde er at deltage i Familien Gaming Dag, som er en heldags workshop i Odense, som vi fra Sund Gaming / Tricas psykologerne afholder. Workshoppen er for hele familien, og her vil I bl.a.:

  • Lære hvordan de fleste computerspil er bygget op og hvorfor er de så fascinerende
  • Opdage hvordan I sammen kan få en ordentlig snak om rammerne for gamingen derhjemme
  • Få konkrete råd og værktøjer til at udnytte computerspillenes positive sider bedre i hverdagen
  • Lave en færdig handleplan for, hvordan Sund Gaming ser ud hjemme hos jeres familie
  • … Og selvfølgelig: Få en rigtig sjov og lærerig dag, hvor I er sammen som familie!

 

Du og din familie er også meget velkomne på workshoppen. Du kan læse mere om dato, pris og indhold her:

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *